Mit navn er Alicia, og jeg er lige blevet færdig med min uddannelse inden for computer grafik i Viborg, og leder nu efter et sted at bo på Sjælland. Leder primært i Roskilde da jeg holder meget af byen, men alt inden for en times tid med det offentlige til København har interesse.
Jeg er 29 år, stille og rolig, rimelig introvert, så fester bliver der ikke nogen af, ikke ryger og stadig igang med min jobsøgning, men regner ikke med at der går længe inden det er på plads.
Jeg har boet til leje alene siden jeg var 18 og altid betalt leje til tiden og haft gode forhold med mine udlejere. Har også tidligere fundet et sted at bo her på siden, og boede lykkeligt ved dem i 5 år, indtil jeg drog til Viborg.
Jeg har to rolige inde-katte, begge senior katte som er renlige og aldrig har gjort skade nogen af de steder jeg har boet med dem, som jeg selvfølgelig også meget gerne vil have med mig.
Skriv endelig hvis der ønskes yderligere information, eller hvis du kunne tænke dig at tilbyde mig et sted at bo :)