2-værelses studiebolig med eget køkken og bad samt altan. Idrætsbyen som er beliggende på Hadsundvej består af i alt 437 ungdomsboliger. Ungdomsboligerne er indrettet i en del af en eksisterende bebyggelse, samt nye bygninger opført i sammenhæng med de eksisterende. Der er tale om et helt unikt miljø med masser af fælles faciliteter, herunder bl.a. fodboldbane, løbebane, multibane, beachvolleybane, løberuter og grønne områder. Der er desuden mulighed for at benytte svømmebassin til fordelagtige priser. Dermed er Idrætsbyen ikke mindst et fantastisk tilbud til studerende, der lægger vægt på en aktiv hverdag. Billeder og skitser viser eksempler på lejligheder af denne type.