Nybygget lejlighed med egen sydvendt altan I det attraktive og naturskønne Drejens ved Kolding udlejes denne dejlige nyere lejlighed. Boligen er beliggende lige ud til ugenert skov og i løbet af 10 minutter er du ved vandet - skøn beliggenhed. Boligen er i 2 plan - den er beliggende i ejendommens 1. og 2. etage - og indeholder entre, badeværelse samt et dejligt stort køkken/alrum/stue på ejendommens 1. sal. På 2. sal er der 3 store værelser samt repos. Der er skabe på samtlige værelser. Lejligheden overtages med indbygningsovn, keramisk kogeplade og emhætte. Der medfølger en dejlig stor sydvendt, ugenert altan samt skur til boligen. Husdyr skal godkendes, og skal der holdes mindre hunde i lejemålet, medfører det, at der opkræves yderligere 1 måneds forudbetalt husleje. Huslejen er angivet excl. forbrug (el, varme, vand og spildevand). Forbrug afregnes af lejer direkte til forsyningsstederne. Der er busstoppested i nærheden på Farøvej. Hvis ovenstående har din interesse, er du meget velkommen til at ringe til os.