Indenfor findes først en entré udstyret med LED-spots i loftet og naturlig plads til overtøj. Den munder ud i stuen: boligens kerne, som ligesom resten af hjemmet har gulvvarme. I fuld længde med akustiklofter strækker den sig først med et flot køkken med de gennemgående HTH-elementer og hårde hvidevarer fra AEG og sidenhen med opholdsarealet, der er beliggende på ejendommens sydøstlige hjørne, så der kommer masser af lys ind af de store vinduespartier. Der eksisterer nærmest en rækkehus-agtig følelse, for fra stuen er der en terrassedør mod terrassen, der skærmes af ved hjælp af beplantede højbede, så man får det flisebelagte areal mod syd for sig selv. Her er masser af plads til både at stille blomsterkrukker og havemøbler ud, ligesom en grill er en oplagt gadget at have stående.