Søger værelse, lejlighed, kollegie etc. Alt tag...

Søger i København

Maks husleje 5.700,00 kr/md
Værelser1 værelse
Mindste areal0m2
OmrådeKøbenhavn
Tidligste indflytnings datoSnarest muligt
Dato: 1277 dage siden
Kontakt lejer

Søger værelse, lejlighed, kollegie etc. Alt tages imod med kyshånd

Værelser1 værelse
Mindste areal0m2
OmrådeKøbenhavn
Tidligste indflytnings datoSnarest muligt
Profil typeKvinde
Maks leje5.700,00 kr/md
BeskæftigelseStuderende
NationalitetEuropa
BoligtyperLejlighed
Værelse
Hus
UdlejningsperioderUnder 12 måneder

Jeg er en meget glad og åben pige på 21 år, der - på nær et år på Balle Musik- og Idrætsefterskole - altid har boet i Svendborg på Fyn. Her bor jeg hos min far, men da jeg til september starter med at læse psykologi på KU, søger jeg tag over hovedet i København eller omegn fra september 18 til december 18. (3 måneder)

Jeg blev i sommeren 2017 færdig på Svendborg Gymnasium STX, og efterfølgende har jeg arbejdet som vikar på en skole, og fra oktober 2017 har jeg været fastansat i en børnehave. Jeg har elsket at arbejde med børn, og det har givet mig rigtig mange gode erfaringer og oplevelser. Derudover arbejder jeg i Mentor Danmark, hvor jeg siden august 2017 har hjulpet folkeskole- og gymnasieelever med deres udfordringer i forskellige fag.

Jeg elsker at være aktiv, og jeg har siden, jeg var lille spillet både håndbold og fodbold. I flere år har jeg også været håndboldtræner og frivillig i min lokale klub. Derudover elsker jeg lange gåture, tid med gode mennesker og jeg er fuldstændig vild med bland-selv-slik.
Jeg er meget pligtopfyldende og engageret i de ting, jeg er en del af, og jeg vægter fællesskab og samarbejde utrolig højt. Jeg har let ved at tilpasse mig forskellige sociale situationer, og jeg elsker at møde nye mennesker og udfordringer. Jeg er generelt meget selvstændig og forsøger altid at tage initiativ til at sætte nye ting i gang. Det gælder både i skolen, på arbejdet eller blandt mine venner. Derudover er jeg meget økonomisk ansvarlig, og jeg overvejer altid, hvordan og hvornår jeg bruger penge.

Jeg har stor respekt for andres ting, og jeg vil selvfølgelig også acceptere og respektere de regler og aftaler, der gør sig gældende for værelset/lejligheden.

Jeg glæder mig meget til livet i storbyen, og alle de ting der følger med. Jeg håber meget at høre fra jer - jeg er åben over for alt den hjælp, jeg kan få :-)

Dette websted anvender cookies til trafikanalyse og målrettede annoncer m.m.Mere info
Ok