Velkommen til Bag Elefanterne 27, 2. mf. en 2-værelses lejlighed på 62 m2 med en yderst attraktiv beliggenhed. Lejligheden er beliggende i Carlsberg Byen, et område i rivende udvikling. Fra lejligheden har du nem adgang til offentlig transport i form af S-tog eller metro og er beliggende kun få minutters gang til handlemuligheder, grønne områder samt restauranter og Caféer. Du bydes velkommen i lejlighedens rummelige entre med god plads til opbevaring. Fra entreen er der adgang til et dejligt lyst badeværelse med separat brus og vaskesøjle. I lejlighedens køkken-alrum er der både plads til spiseplads og sofaarrangement. Køkkenet er holdt i lyse og stilrene materialer og passer godt ind til lejlighedens lyse udtryk. Fra det lyse soveværelse er der adgang til lejlighedens hyggelige østvendte altan hvor du kan nyde morgensolen.