Information om afdelingen: Afdelingen i Durup består af tre etageejendomme med i alt 10 boliger. Boligerne varierer i størrelse fra 65 til 102 m² og er indrettet med 2-4 værelser, hvilket gør dem velegnede til både singler, par og familier. Ejendommene er opført i 1998 i blødstrøgne mørkerøde teglsten med eternitskifertage. Vinduer og døre er udført i PVC, hvilket giver et tidløst udtryk og kræver minimal vedligeholdelse. Boligerne opvarmes med fjernvarme, og hver bolig har adgang til et pulterrum på 2 m² i fælles udhus. Området – DurupDurup tilbyder attraktive boliger i en hyggelig og velfungerende by med gode hverdagsfaciliteter. Byen har dagligvarebutik og specialforretninger, som gør det nemt at klare de daglige indkøb. Området er omgivet af smuk natur med gode stisystemer og grønne områder. En å, som indgår i en genopretningsplan, bidrager til et attraktivt og naturskønt nærmiljø. Durup har et aktivt erhvervsliv med både mindre selvstændige virksomheder og større virksomheder med stolte håndværkstraditioner. Byens samlingspunkt er Durup Idræts- & Svømmehal, hvor du finder svømmehal, idrætshal, fitnesscenter og selskabslokaler. Derudover byder byen på et aktivt foreningsliv med tilbud for både børn og voksne.. Husdyr: Husdyr er tilladt i henhold til afdelingens ordensreglement. Udgifter ud over huslejen: El, varme og vand betales direkte til værkerne.