Solgården (afd. 23) ligger midt i Viborg, tæt på busforbindelser, indkøb, biograf, teater, sportsfaciliteter og alt det, byen har at byde på. Afdelingen består af 54 lejligheder med 1, 2 eller 3 værelser fordelt på tre etager. Her er elevator, automatiske døre, dørlåse og eget vaskeri. Det store åbne gårdanlæg er for nylig blevet totalrenoveret og fremstår lyst, grønt og rummeligt med ny belægning, borde/bænkesæt og grønne områder. I gården er der også fremragende parkeringsmuligheder.