Overlundgården (afd. 52) består af både nye og ældre renoverede bygninger, som delvist er taget i brug i 2019 og forventes færdig ombygget/bygget i 2022. Boligafdelingen ligger i en af Viborgs eftertragtede bydele, Overlund, som ligger øst for midtbyen. Der er ca. 3 km. til Viborg Centrum og kort afstand til nærmeste busstoppested. Her er du bl.a. tæt på skoler, idrætshal, indkøbsmuligheder, Søndersø, Nørresø, golfbane og Landsretten. Centralt placeret i boligafdelingen, ligger fælleshuset med køkken og 2 gæsteværelser, som du kan leje til arrangementer, der kræver mere plads end din lejlighed. Der er parkeringspladser tilhørende boligafdelingen og hver bolig har eget depotrum.