3 værelses lejlighed i Esbjerg Ø
Bemærk
- Boligen udbydes gennem en forening, hvorfor der kan være et mindre gebyr for indmeldelse
Velkommen til Skoleparken Gode velindrettede boliger med fantastisk udsigt! Skoleparken er opført i Østerbyen som etagehuse. Der er tale om store lyse lejligheder med store lukkede altaner – og man har en fantastisk udsigt over Fanø og vadehavet. I højhusene er der elevatorer som stopper mellem etagerne. I 2024 er alle vinduerne blevet udskiftet, ligesom der er etableret lukkede altaner som virker som en slags udestue – og hvor vinduerne kan skydes helt til side- så der på varme dage kan laves en helt åben altan. I bebyggelsen er der moderne fællesvaskeri og helt specielle udearealer, hvor der er mulighed for mange aktiviteter. I afdelingen findes en pæn festsal på 120 kvadratmeter med plads til cirka 80 personer og med et flot og veludstyret køkken. Lokalet kan lejes af alle beboerne ved henvendelse til ejendomskontoret.¨ Der findes en del aktive klubber i afdelingen, hvor beboerne kan deltage i fællesspisning, sangaftener, spille krolf, multibane, drenge- og pigeklub, ældreklub, legepladser og meget mere. Der er gode parkeringsmuligheder i afdelingen - hvor der også kan lejes en garage til bil eller motorcykel. Afdelingen fremstår som en grøn afdeling, hvor for der flere steder er etableret vild med vilje. Bebyggelsen ligger nær centrum idet der er velfungerende kollektiv trafik til og fra byen - og der er gode indkøbsmuligheder i nærheden. I umiddelbar nærhed af afdelingen findes skolen og børneinstitution. Herudover ligger afdelingen i umiddelbar nærhed af Veldtofte Idrætspark, hvor der er gode sportsmuligheder. Døgnvagt Esbjerg almennyttige Boligselskab har en døgnvagt hos BELFOR, som man udenfor den normale arbejdstid kan ringe til, hvis der opstår et problem, der ikke kan vente til næste hverdag. Vagtcentralen taler med dig om problemet, og skønner vagtcentralen det er påkrævet med en håndværker, rekvirerer vagtcentralen denne. Såfremt der bliver rekvireret en håndværker, vil boligforeningen blive orienteret om sagen. Vi gør opmærksom på, at såfremt du selv er skyld i problemet, eller at reparationen kunne have ventet til næste hverdag, vil vi sende regningen til dig. Vagtcentralen kan træffes på 58 56 83 10.