Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat Bolig og fællesskab for voksne. Kalanderhuset er til dig, der ønsker at bo et sted, hvor fællesskabet og det tætte naboskab er i højsædet. Og hvor du selv har lyst til at bidrage aktivt ind i fællesskabet.Opskrivning til seniorbofællesskabet i Kalanderhuset sker ved at kontakte Civica på EMAIL / 63 133 133. Din opskrivning er ikke bindende, og du vil til enhver tid kunne sige ”nej tak”, hvis du skulle få tilbudt en bolig, men alligevel ikke er interesseret.Boligerne kan søges af personer over 40 år uden hjemmeboende børn.Efter førstegangsudlejningen udlejes boligerne til personer over 55 år uden hjemmeboende børn - hver anden gang med fortrin til 55-65 årige og hver anden gang efter opskrivnings-anciennitet for alle personer over 55 år uden hjemmeboende børn.Kalanderhuset består af 58 boliger i et miks af to- og treværelses boliger, i et spænd fra 64 til 110 m2. De 58 boliger er fordelt på fem opgange. Der etableres elevatorer i alle 5 opgange, der sikrer tilgængeligheden for beboerne og deres gæster. Der er 13 stk. 2-rums og 45 stk. 3-rums boliger. Stueboligerne vil have adgang til en lille terrasse og der vil være franske altaner til de resterende boliger. Hver opgang får et fælleslokale, som er tænkt som satellitter for et større fællesområde, hvor alle beboere kan samles. Der etableres en gæstebolig placeret i forbindelse med et store fællesrum i stueetagen. Gæsteboligen er tiltænkt overnattende gæster af beboerne. Kalanderhuset ligger på grunden, hvor Dalum Papirfabrik lå. Det er et nyt boligområde, der har en attraktiv placering – midt i naturen, tæt på både centrum, motorvej og den lokale togbane. De karakteristiske fysiske kendetegn fra papirfabrikken bevares, og dermed fastholdes historien – til glæde for hele byen og for forbipasserende. Boligområdet forener det urbane med det grønne, da der trækkes grønne kiler ind i boligområdet fra Odense Å.