Du skal logge ind for at kunne fortsætte.
Houlkærvænget (afd. 12) er BoligViborgs (og Viborgs) største afdeling med 504 boliger. Den blev opført i starten af 1970’erne. I 2017 blev en tredjedel af boligerne totalrenoveret, hvilket bl.a. betyder elevator i en tredjedel af opgangene og et stort, moderne fælleshus til arrangementer og aktiviteter. Boligerne er lyse, rummelige og praktisk indrettede. Stuelejlighederne har en lille have, mens 1. og 2. sal har store, lukkede altaner. De store lejligheder har to toiletter. Afdelingen ligger tæt på indkøb, bibliotek, daginstitutioner, skole, sportsfaciliteter og grønne områder. Et lukket stisystem gør det nemt at komme rundt – fx ned til Viborgs smukke søer. Houlkærvænget ligger ca. 5 km fra centrum og har gode busforbindelser, parkeringspladser og el-ladestandere.