I Vejgaard ligger Alabu Boligs afdeling 17, som består af lejeboliger på Dagnyvej og Elisevej, godt fire kilometer fra Aalborg C. Boligblokkene er opført i tre og fire etager i 1965 og er løbende renoveret, senest med nye indvendige døre og induktionskomfur. Lejlighederne har 1-4 værelser samt badeværelse, køkken og altan. Lejerne har adgang til fælles vaskeri samt et stort grønt område med legeplads, grillplads, bænke og borde.