I Øgadekvarteret, få meter fra byparken Karolinelund, ligger Alabu Boligs afdeling 3, som består af lejeboliger beliggende på Sønderbro, i Rømøgade, i Fanøgade og i Bornholmsgade. Afdelingen består af boligblokke i fem etager med røde murstensfacader. Lejlighederne har 1-4 værelser samt eget bad, køkken og altan. Der er fælles vaskeri i kælderen og parkeringspladser lige ved hoveddøren. Beliggenheden er særdeles attraktiv, blot 10 minutters gang øst for Aalborg centrum, og med kort afstand til vuggestue, børnehave, skole, indkøb, kultur og rekreative områder.