Lækker lys lejlighed på 1. sal i nyopført byggeri fra 2017/18. Lejlighederne ligger i et naturskønt område tæt på skov, park og kun 10 minutter på cykel fra Aarhus Universitet. Indeholder lys entré med klinker, med direkte adgang til badeværelse, værelse og køkken/alrum/stue. På badeværelset er der fint hvidt skabsmiljø fra Svane Køkken og der er installeret en vaske-/tørremaskine. Det flotte køkken har alt i hårde hvidevarer, inkl. opvaskemaskine og lyse skabselementer fra Svane Køkkenet. Fra stuen er der adgang til det andet af lejlighedens værelser, som også har faste lyse skabe. Der er lyse laminatgulve i både stue/alrum og på værelserne. Vi skal gøre opmærksom på, at billederne er vejledende, idet der kan være forskel på indretningen på badeværelse, opstilling af køkkenelementer, samt valg af fliser. Lejligheden danner rammen om et fælles gårdmiljø med skure. Der tilhører ét uisoleret skur til hver lejlighed. Parkering skal ske på pladserne rundt om bygningen. Dette er gratis. Huslejen er ex. forbrug. Forbrug af el, vand og varme afregner lejer direkte til værkerne. Husdyr/kæledyr er ikke tilladt.