Lejligheden byder på en funktionel planløsning med entré i åben forbindelse til et lyst køkken-alrum, der danner boligens naturlige samlingspunkt. Herfra er der adgang til egen altan med udsigt mod den rolige sidegade Vesterport.. Boligen indeholder desuden to gode værelser på ca. 10 m² hver, hvilket gør lejligheden særligt velegnet som delelejlighed for to eller til parret, der ønsker ekstra plads. Badeværelset fremstår lyst og indbydende med separat bruseniche.. Det stilrene, hvide køkken er udført i tidløst design med god skabs- og bordplads og er udstyret med integrerede hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine. Der er desuden mulighed for installation af egen vaskesøjle.. Som beboer får du adgang til en imponerende fælles tagterrasse på ca. 300 m² med panoramaudsigt over Aarhus. Her kan du nyde udsigten til flere af byens ikoniske vartegn, herunder rådhuset, ARoS og domkirken.. Billeder og plantegning er vejledende.