Beliggende på 2. sal ligger denne veldisponerede fireværelses lejlighed. Entre/fordelings gang med indbyggede skabe for enden. Fra fordelingsgangen er der adgang til et stort lyst spisekøkken med direkte adgang fra elevator. Tre stuer en suite mod Esplanaden, hvoraf to kan bruges som soveværelser. Ved køkken er der er endnu en fordelingsgang med skabsplads, hvorfra der også er adgang til et gæstetoilet samt soveværelse mod gården. Dette soveværelse har direkte adgang til et pænt lyst og rummeligt badeværelse med bruseniche og kombi vaskemaskine. Ejendommen er beliggende i det attraktive område nær Kastellet, Churchill Parken og Toldboden. Kort afstand til Østerport station og gode restauranter og butikker.