Denne rummelige treværelses lejlighed ligger i Grøfthøjparken i Viby i velfungerende ejendom. Lejligheden fremstår i god stand og indeholder: Vindfang med klinker. Stort soveværelse med skab. To badeværelser - det ene med bruseniche og det andet med badekar. Værelse med skab. Køkken/Alrum med god bord og -skabsplads og udgang til altan fra alrummet. Stor opholdsstue ligeledes med udgang til altan. Begge altaner er inddækkede og kan derfor bruges hele året uanset vejret. Der er kælderrum til lejligheden. Til ejendommen er der velfungerende fællesvaskeri, aflåst cykelkælder, udendørs cykelskur og gratis parkering. Ejendommen er beliggende i rolige grønne omgivelser med kort afstand til indkøb, offentlig transport, institutioner mm.