OBS! Du skal være under uddannelse for at komme i betragtning til boligen. Studieboligerne i Niels Ebbesens Gade er placeret i Aalborg Centrum, med kort afstand til alt! Midtbyen med de utallige caféer og restaurationer, den berømte Jomfru Ane Gade, alverdens kulturtilbud, gågaderne som bugner med butikker, og ja, alt hvad hjertet begærer ligger indenfor meget kort afstand. Havnefronten er placeret kun 5-7 min gang fra ejendommen, og her finder man bl.a. Musikkens Hus, AAU Create, Jomfru Ane Parken, og havnebassinet. Bor du i midtbyen, som du vil gøre på dette kollegium, vil du for alvor mærke hvorfor studiebyen Aalborg er så vanvittig populær og let at forelske sig i. Aalborg kan det hele som andre storbyer, men er ikke større end at man snildt kan komme hele vejen rundt på cykel. Boligerne er beliggende i stuen og på 1. sal - alle med egen indgang. Da ejendommen er en ældre byejendom, forekommer der varierende størrelser og indretning. Du har mulighed for at søge om boligstøtte og indskudslån. Billederne viser et eksempel på en bolig i ejendommen.