Lejlighed i Regina bygningen, hvor her er kræset for detaljen i både indretning, materialer, store vinduespartier og en smuk udsigt fra samtlige lejligheder. Lejligheden er beliggende i en nyere tilbygning til ejendommen, som blev opført i 2004 og ligger blot et stenkast fra gågaden og resten af midtbyens faciliteter. Her kan nævnes 400 meter til banegården, 120 meter til Salling og 140 meter til Aarhus Rutebilstation. Lejligheden er indrettet med dejlig lyst og stort køkken alrum med alle hårde hvidevarer, som er i åben forbindelse til stuen, mindre badeværelse, viktualierum med vaskemaskine og tørretumbler, og dejligt lyst værelse. Alle lejligheder er med store vinduespartier og med fokus på godt lysindfald. Det hyggelige og ugeneret gårdmiljø kan også benyttes af alle lejere. Ydermere er der elevator til alle etager.Parkeringsplads kan lejes, hvis der er ledige pladser.Bemærk: Billederne er fra en lignende bolig.