OBS Billederne er fra en lignende lejlighed i stuen, den eksakte lejlighed ligger på 1.sal. Nyopført to-værelses lejlighed tæt på skov, vand og by. På denne historiske brostensbelagte vej med Nordre Kirkegård og byens smukkeste og ældste tennisanlæg som naboer, er denne skønne to-værelses lejlighed blevet ledig. Lejligheden er velindrettet med et HTH køkken, integreret køle-/fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn, induktionskogeplade med 2 blus og udtræksemhætte. Badeværelset er udstyret med en combi vaske-/tørremaskine, samt smukke klinker på gulvet og brusenichen. I resten af lejligheden er der lyse laminat trægulve. Materialevalg og indretningsløsninger er tænkt ned i mindste detalje gennem hele lejligheden. Lejligheden har adgang til et fælles gårdmiljø, eget depotrum, fælles cykelparkering samt mulighed for at leje en p-plads i parkeringskælderen.