Denne bolig er perfekt for dig, der har egen virksomhed, som du ønsker at drive fra dit hjem. Lejligheden byder på liv og luft fra du træder indenfor i de dejlige lokaler til du træder ud på den store indbydende terrasse. Lejligheden har optimal planløsning og gedigne materialer, som blandt andet ses på køkkenets hvidevarer og gulvene, der har 18 centimeter brede egeplanker og gulvvarme over det hele. Lejligheden har en fantastisk lofthøjde – særligt i den store stue, hvor der kommer masser af lys ind i gennem de store vinduer. Badeværelset byder på spejlvæg og kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Til lejligheden hører en dejlig privat terrasse, der vender ind mod den stille gård og indbyder til hyggelige eftermiddage i godt samvær. Udover den skønne lejlighed, har man i ejendommen også adgang til et 192 kvadratmeter stort fælleslokale i stueetagen, som du som beboer kan leje til dine sammenkomster, men som også til hverdag bliver et fælles område. Der kan søges om tilladelse til at holde 1 stk. mindre husdyr. Der er cykelparkering på ejendommen, og der kan ydermere lejes p-plads i aflåst parkeringskælder. OBS! Denne bolig har status som erhvervsbolig, og der er derfor krav om, at lejer driver erhverv fra boligen, herunder registrerer virksomheden på boligens adresse i CVR. *Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.