Lejligheden byder på fordelingsentré, køkken, badeværelse og to gode værelser. Til ejendommen hører hyggeligt gårdmiljø. I kælderen er der fælles vaskefaciliteter til fri afbenyttelse. Frederiksbjerg er på mange områder en unik bydel i Aarhus. Frederiksbjerg er kendt som Aarhus’ spisekammer på grund af de mange specialforretninger med fødevarer og på grund af de to ugentlige torvedage på Ingerslevs Boulevard. Med byens største indkøbscenter, Bruuns Galleri, et selvstændigt caféliv, gåafstand til både skov, strand, lystbådehavn, tivoli og stadion, er Frederiksbjerg et af byens mest efterspurgte områder.