Velkommen til denne lækre bolig i hjertet af Kolding! Ønsker du at bo midt i byens liv, med butikker og caféer lige ude foran døren? Så er denne store, skønne lejlighed lige noget for dig. Om boligen kan fremhæves: - Både altan og balkon tilhørende lejemålet - Central placering på gågaden - 3 værelser - Delevenlig - Nye vinduer, ny balkon samt entre Ved indtrædelse i lejligheden møder man lejlighedens entré. Herefter er der en lille gang som fører til det første værelse med indbyggede skabe. Når man træder ud fra værelset, møder man et stort køkken alrum, hvor der er god opbevaringsplads. Køkkenet er i åben forbindelse med den store stue, som har et stort vindue, ud mod gågaden, med et fantastisk lysindfald. Herfra kan man gå ud på balkonen der vender mod gågaden. Fra køkkenet går man videre ind i lejlighedens andet værelse. Dette værelse fungerer perfekt som en spisestue. Fra dette rum går man ud på lejlighedens private overdækkede altan, som vender mod baggården. Træder man indenfor igen, går man mod lejlighedens sidste værelse. Herfra kan man tilgå vaskerummet samt badeværelset. Der er mulighed for opstilling af egen vaskemaskine og tørretumbler, i vaskerummet. Aconto indeholder vand og varme. El, internet og antenne afregnes direkte til leverandør. Mindre husdyr kan evt. tillades efter aftale med udlejer. Man kan ved Kolding kommune købe et abonnement til parkering i området.