OBS! Du skal være under uddannelse for at komme i betragtning til denne bolig. Godsbanen er placeret i Aalborg Centrum, tæt ved bus, tog, dagligvarebutikker, ja tæt ved alt! Midtbyen med de utallige caféer og restaurationer, den berømte Jomfru Ane Gade, alverdens kulturtilbud, gågaderne som bugner med butikker, og ja, alt hvad hjertet begærer ligger lige indenfor meget kort afstand. Havnefronten er placeret kun 10 min gang fra ejendommen, og her finder man bl.a. Musikkens Hus, AAU Create, Jomfru Ane Parken, og havnebassinet. Bor du i midtbyen, som du vil gøre i denne ejendom, vil du for alvor mærke hvorfor studiebyen Aalborg er så vanvittig populær og let at forelske sig i. Aalborg kan det hele som andre storbyer, men er ikke større end at man snildt kan komme hele vejen rundt på cykel. Ejendommen har flere fælleslokaler med køkken, som fx. kan bruges som studierum, og disse kan lånes gratis. Derudover er der fællesvaskeri, festsal og fælles tagterrasse. Der er fitnessrum i ejendommen som kan benyttes gratis af beboerne. Ejendommen ligger i den nye bydel, Godsbanen, på DSB's tidligere godsbanearealer. Her bor man tæt på alle byens herligheder. Inden for gåafstand finder man blandt andet Kennedy Arkaden med byens største biograf og shopping muligheder, byparken Karolinelund samt kulturhuset Nordkraft med spillestedet Skråen, spisesteder og kunsthal samt gode træningsfaciliteter. Mulighed for at søge om boligstøtte og indskudslån. Billederne viser et eksempel på en bolig i ejendommen.