På Kaj Munk Kollegiet er der 61 lejemål. 23 stk. 2-værelses lejligheder med eget køkken og bad, og 38 stk. 1-værelses, hvis køkken og bad deles med en anden beboer. Lejlighederne er lyse, der er god skabsplads i gangen, og der er direkte udgang til have. Der er et stort fælleshus, hvor der bl.a. er bar, billard, bordfodbold, og kabeltv. Baren har åbent hver onsdag fra kl. 21, og når der er fester. Fælleshuset kan lejes af beboerne til fester. Alle lejligheder har forbindelse til Kollegienets hurtige internetforbindelse på 100 mbit. Prisen er inkluderet i huslejen. På kollegiet er der aflåste cykelskure, p-pladser væk fra vejen og aflåst motorcykelskur. Der er desuden volleyballbane (græs), billige vaskefaciliteter, og kælder til opbevaring af møbler. KMK ligger ca. 5 km fra centrum og 4 km fra universitetet – det tager mellem 10-15 minutter på cykel. Der er 3 supermarkeder, diverse take-aways, bager, apotek, fitnesscenter, buslinjer og solcenter inden for et par hundrede meters afstand.