Lejlighed centralt i Slagelse, tæt på mange af hverdagens gøremål. Denne flotte 3-værelses lejlighed kan nu blive din. Lejligheden er en reel 3-værelses lejlighed, så den passer både til parret, som gerne vil have god plads, den lille familie eller to venner, som gerne vil flytte sammen. Du træder ind i en fordelingsgang, som giver adgang til både stuen, køkkenet, badeværelset og et værelse. I den store stue, har du plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Fra stuen har du desuden adgang til det ene værelse, som aflukkes med flotte dobbeltdøre. I køkkenet har du et flot hvidt skabsarrangement. Udover køle/fryseskab, ovn, komfur og emhætte, er der desuden gjort klar til, at du kan installere opvaskemaskine. Badeværelset har en fin størrelse, med separat bruseniche. Derudover har du fra fordelingsgangen adgang til bagtrappen, hvor der er plads til at installere vaskemaskine og tørretumbler. I hele lejligheden er der flotte, lyse laminatgulve. Den er desuden opvarmet ved fjernvarme. Der medfølger kælderrum. Overtagelse fra 15. januar til 1. februar 2025.