Houlkærparken er bygget som traditionelt murstenbyggeri i 1983 - 88 med tilhørende fælleshus til beboerne. Bygningerne er i 2 etager, nogle stuelejligheder har en have, og nogen 1. sals lejligheder har 2 altaner: én i forbindelse med stuen og én i forbindelse med indgangsparti. Dette gælder ikke alle boliger. Afdelingen er meget børnevenlig og har nogle virkelig dejlige grønne arealer bl.a. en æblelund. Viborg Gymnasium og Medieskolerne ligger på den anden side af vejen og tæt på ligger Houlkærskolen, børneinstitutioner og Houlkærhallen. Der er i området mange forskellige handlemuligheder og rekreative grønne områder med lukket stisystem der bl.a. fører ned til Viborgs skønne søer. Placeringen er ca. 5 km. fra Viborg midtby og der er gode busforbindelser i området.