4 værelses bolig i skønt område Beliggende i børnevenlig udstykning kan vi tilbyde dette halve dobbelthus, der egner sig perfekt til den lille børnefamilie. Boligen er indrettet i 2 plan og indeholder entré med adgang til gæstetoilet. Køkken i åben forbindelse med stuen. Fra stuen er der udgang til egen terrasse og have. 1. sal med soveværelse, badeværelse og 2 børneværelser. Boligen er holdt i lyse farver med hvide vægge, laminatgulve samt hvide elementer i køkken og badeværelse. Forbrug er anslået, da det betales direkte til værkerne. Mejlby er et hyggeligt og velfungerende landsbysamfund beliggende nord for Aarhus. Byen er i disse år ved at vokse sammen med den nærliggende landsby Hårup, som ligger blot en halv kilometer fra ejendommen. I Hårup er der både daginstitution og skole fra 0. til 9. klasse. Der er skolebus, som sørger for at børnene sikkert og trygt transporteres til og fra skole. Når børnene er blevet lidt ældre, kan de benytte sig af den lukkede cykelsti mellem Mejlby og Hårup. Dagligdagens indkøb kan klares i Mejlbys lokale Dagli’Brugsen. Endelig er der et godt fællesskab omkring Håruphallen, spejderhytte, forsamlingshus og kirke. Bemærk: Billeder viser hele området og ikke nødvendigvis den konkrete bolig.