Dejlig lejlighed på 159m2 i Vester Voldgade lige bag Københavns Rådhus og med kig til Tivolis tårne og flotte gamle bygninger. Gaden er for nylig opgraderet med brede promenadelignende fortove, og du finder cafeer, butikker, Strøget og Metro lige om hjørnet. Du bliver budt velkommen af en flot og velholdt opgang med elevator, stor entre, lyst åbent køkken – spisestue, sydvendt stue med udsigt til flotte gamle bygninger samt tivolis tårne, 2 gode soveværelser, badeværelse samt gæstetoilet. Lejligheden er møbleret elegant og velindrettet. Fra den store fælles tagterrasse kan du nyde udsigten over København og ikke mindst udsigten til Københavns Rådhus og Tivoli. Alt i alt en attraktiv velholdt lejlighed, centralt beliggende få hundrede meter fra Rådhuspladsen.