Yderst sjældent udbudt penthouse lejlighed med både altan og tagterrasse på den bedste beliggenhed i København K. Lejligheden byder på en fordelingsentré, et rummeligt badeværelse med vaskemaskine, et åbent lyst køkken med alt i hårde hvidevarer, udgang til en skøn altan med kig over den hyggelige gård, en stor opholdsstue hvor de fritlagte spær giver en helt speciel stemning samt et soveværelse med indbygget skab og plads til en dobbeltseng. Fra lejligheden skal man blot passere et loftrum for at få adgang til en lækker fælles tagterrasse som benyttes af få men som giver mulighed for nogle fantastiske aftener i godt selskab. Med denne adresse kommer I til at bo i et attraktivt område med alting inden for rækkevidde. Det bugner med lækre spisesteder, hyggelige specialforretninger og den velkendte københavnerstemning, mens området byder på en bred vifte af byens smukkeste parker, såsom Botanisk Have og Kongens Have samt Søerne, Torvehallerne og talrige kulturinstitutioner lige om hjørnet. På cykel har I omtrent fem minutter til både Frederiksberg, Vesterbro og Nørrebro og skal I med offentlig transport, finder I Nørreport Station blot 600 meter fra hjemmet. En beliggenhed, der er ligeså bladgrøn, som den er bynær.