Vil du gerne bo i stuen, men væk fra vejen og meget centralt, så er her en god mulighed. I opgangen er der i alt tre lejemål, du er placeret væk fra gaden, med udgang til fælles grønt areal. Entre, 2 gode værelser og kombineret køkken/stue, samt flisebadeværelse med brusekabine, vask med skabe, tørretumbler og vaskemaskine. I køkkenet har du alt hvad der er brug for, god bordplads og skabe til det meste, ovn og kogeplader, stort køle/fryseskab og integreret opvaskemaskine. Der er klinkegulve i hele lejemålet og vi har lige skiftet vinduerne. Mulighed for at leje parkeringsplads i aflåst gård. En dejlig lejlighed som tiltaler de fleste.