Velkommen til Kastetvej 31-33 – en historisk ejendom i Aalborg Vestby. Når man træder ind ad døren til lejligheden kommer man ind i en lys entre med indbyggede skabe til overtøj og sko. Til venstre ligger lejlighedens badeværelse som fremstår lyst og pænt. Der er god opbevaringsplads under vasken og i det tilhørende skab ved siden af. Der er separat bruseniche adskilt med glasvæg. Der er ligeledes vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Fra gangen er der adgang til lejlighedens store og rumlige stue. Fra stuen er kommer man videre ind til lejlighedens værelse. Rummet bliver lyst op af et stort vinduesparti – der er ligeledes et enkelt indbygget skab. Lejlighedens køkken fremstår lyst og lækkert med masser af skabs – og bordplads. Lejlighederne i ejendommen er forbeholdt lejere over 50 år . Ejendommen er udstyret med mange forskellige faciliteter som elevator, gæsteværelser, bibliotek og festlokale. Ejendommen har en smuk atriumgård med springvand samt en park med plæne bede og smukke træer.