Yderst charmerende møbleret rækkehus i Hornbæk
Anmärkningar
- Denna fastighet kan inte hyras som en delad fastighet
- Denna fastighet kan inte hyras ut till studerande
Boligen kan lejes med eller uden møbler. Skønt rækkehus 5 minutters gang fra Hornbæk by og 10 minutters gang fra en af Danmarks bedste badestrande. Tæt på alt det bedste Hornbæk tilbyder. Strand, plantage, restauranter og indkøb. Huset ligger i et trygt og roligt område med plads til parkering. Terrasse, balkon samt gårdhave med udsigt til stor have som man kan nyde i de lyse nætter. Boligen, er charmerende indrettet i fransk stil, er 120 m2 som er forskudt over 3 etager. Man kommer ind gennem en hyggelig gårdhave. Her er entre samt direkte adgang til 2 værelser, badeværelse og gæstetoilet. Herfra kan man gå til nederste plan, hvor man finder skønt køkken med spiseplads og med direkte udgang til terrasse samt til den store rolige have. Her findes yderligere endnu et lækkert soveværelse. Går man op til førstesalen findes en pragtfuld stor stue med biopejs, loft til kip og udgang til balkon. Derudover er der bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inkluderet.